Af René Høeg, Himmelske Dage
På Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde er der mange arrangementer målrettet unge mennesker. Koncerter, samtaler, gudstjenester. Et af dem er samtalen: ”Menneskets værdi i lyset af en tid med kunstig intelligens (AI)” den 30. maj klokken 16 til 17.45.
Ingrid Ank, leder af Grundtvig Akademiet, stiller spørgsmålet: ”Er vi nået til en afskaffelse af mennesket? Har mennesker, floder, frøer og fugle samme værdi, når kunstig intelligens er klogere og hurtigere end mennesket selv?”
Et helt menneske har noget at skjule
"Indsamlingen af enorme mængder data om mennesker gør kunstig intelligens muligt. Og dermed bliver vi selv gjort nærmest gennemsigtige. Kristendommen, derimod, har igennem mange hundrede år dyrket forskellen mellem det, vi viser frem, og det, der er skjult inden i os. Og i dag er det blevet en frihedskamp at forsvare menneskets indre.
Som forfatter til bogen Overvågningskapitalismen, Shoshana Zuboff siger: "If you have nothing to hide, you are nothing." Der er altså, ifølge Ingrid Ank, et behov for, at mennesket bevarer retten til at holde noget skjult i sig. Det særligt menneskelige, som AI ikke kan eller skal gennemskue.
Det får generalsekretæren i FrikirkeNet, Mikael Wandt Laursen, til at stille det væsentlige spørgsmål: Hvad er et menneske?
”Vi er mere end homus economicus. Det vil sige et menneske er mere end rationelle handlinger, og som forsøger at maksimere penge, goder, tilfredshed, viden. Hvis AI på mange måder gør mennesker overflødige, må vi stille spørgsmålet: Hvem er vi så?” spørger Mikael Wandt Laursen.
AI er en trussel mod et rationelt menneskesyn
Vi er skabt i Guds billede. Menneskets ånd stræber opad. Det kan ingen computer eller kunstig intelligens overtage. Mennesket har, ifølge generalsekretæren i FrikirkeNet til alle tider forsøgt at undgå Gud, tænk fx på Babelstårns-beretningen.
”Men end ikke Elon Musk fungerer som ypperstepræst for en kult. Vi kan ikke teknologisere os ud af alting. Teknologi og AI kan hurtigt blive en guldkalv, som vi danser omkring. Bevares, der er mange glæder ved teknologien, det skal vi anerkende og nyde godt af. Men set i et kristent perspektiv, er menneskets gudbilledlighed og åndfuldhed dét, en computer aldrig kan eller skal regne ud for os,” siger Mikael Wandt Laursen.
Derfor er det livsnødvendigt påtrængende, at vi tænker meget grundigt over, hvad et myndigt og ansvarligt menneske er og kan, siger Ingrid Ank. Og med kristendommen er mennesket givet et stort ansvar for at sige både ja og nej til de mange forhold i tilværelsen og verden, som kræver det.
”Vi befinder os i en teknologisk omvæltning, hvor de fleste af os er ret famlende. Og her er der en udbredt bekymring for 'mennesket'. Derfor skal vi øve os i at hæve os op over en hel masse påvirkning for eksempelvis kunstig intelligens. Det har vi på en måde altid skullet, nu er det bare på speed. Og jeg tror, der er hjælp at hente i at holde fast i, at en del af løsningen også 'bare' handler om at gøre, som vi plejer: Behandle hinanden ordentligt, regulere med den nødvendige lovgivning - og være kildekritiske."
Samtalen fortsætter på Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde i Kristi Himmelfartsdagene. Efter Ingrid Anks oplæg vil sognepræst Simon Nøddebo Balle holde et foredrag om, hvordan AI og anden kunstig intelligens tvinger os til at genoverveje menneskets værdi. Der er plads til samtale med tilhørerne. 30. maj kl. 16.00, Kulturhuset 1B.
Se mere: www.himmelskedage.dk/program