Du er her: 

Connie Yilmaz Jantzen stopper som leder af Filadelfia Uddannelse

Foto: Rune Hansen

Fra midten af august 2020 skal Connie Yilmaz Jantzen være forstander for Dansk KFUK i London, og derfor stopper hun til den tid som leder af Filadelfia Uddannelse.


Næsten ti år har Connie Yilmaz Jantzen været leder af Institut for Diakoni og Sjælesorg, som efter en fusion blev til Filadelfia Uddannelse. Fra midten af august 2020 skal Connie Yilmaz Jantzen være forstander for Dansk KFUK i London, et hostel og mødested for unge danskere, og dermed stopper hun som leder af Filadelfia Uddannelse.

Om afskeden med Filadelfia siger Connie Yilmaz Jantzen:

”Jeg har haft næsten ti spændende og gode arbejdsår på Filadelfia. Meget er sket i de ti år: Nye uddannelser er kommet til, vi har sat fokus på forskning og udvikling inden for diakonien. Vi er fusioneret med en anden afdeling og er blevet til Filadelfia Uddannelse, og endelig er vi flyttet til nye rammer i den gamle diakonskole, Rønnebærhus.  

Højdepunkterne i mit arbejde har helt klart været samspillet og mødet med studerende og kursister, dagligdagen med mine medarbejdere og kollegaer – og ikke mindst mødet med både nyuddannede og ældre diakoner, som har det til fælles, at de har et stort hjerte for Filadelfia. Det har jeg altid følt en stor ærbødighed overfor. At skulle passe på og udvikle et hus, som indeholder mange værdier og minder ikke mindst for diakonerne fra Filadelfia.

Jeg vil savne det hele og hver og en af jer. Pas nu rigtig godt på diakonien og hinanden. Guds velsignelse.”

I Diakonforbundet Filadelfia glæder vi os sammen med Connie over de nye veje, hun nu skal gå, og samtidig er vi meget kede af ikke længere at skulle arbejde sammen med hende. Vi har sat stor pris på samarbejdet gennem alle årene, og vi ønsker Connie alt det bedste i hendes nye arbejde.

Læs mere om Connies Yilmaz Jantzens nye arbejde.