07 okt.

Kursusdag: Mødet med mennesket, der er ramt på livet

tirsdag 7. oktober 2025 kl. 12:00 - 15:00

- på kirkegården og i kirkedøren

Sted: Hedensted. Arr: Diakoniudvalget i Haderslev Stift. Pris: Gratis.

I kirken og på kirkegården møder vi ofte mennesker, der er ramt på livet. 

På dette kursus vil vi se på, hvordan vi handler med ”hjerte i livet” for de mennesker, der finder vej til kirken eller kirkegården, når livet er svært. 

Du får et bud på redskaber til at være tilstede i det medmenneskelige møde, med en særlig opmærksomhed på sorgreaktioner, det eksistentielle og religiøse sprog og også på udfordringer i mødet. 

Via forskellige øvelser og inddragelse af personlige erfaringer, vil der blive arbejdet med det personlige mod til at turde indgå empatisk i dette møde, uden at miste sig selv. 

 

Hvad: Kursus for kirkegårdspersonale, øvrige ansatte og frivillige ved kirken, samt menighedsrådsmedlemmer, særligt kontaktperson og kirkeværge 

Hvornår: Torsdag den 7. oktober kl. 12-15 

Hvor: Hedensted Kirkecenter, Kirkegade 15, 8722 Hedensted 

Hvem: Conny Hjelm, diakon, underviser og supervisor. Siden 1992 ansat på Filadelfia Uddannelse. 

Pris: Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding pga. forplejning 

Tilmelding:Senest onsdag den 26. september 2025 ved at klikke her 

-

Vi håber, at menighedsråd vil give kirkens personale mulighed for at deltage i kurset i deres arbejdstid og gerne selv tage med, så begge parter kan blive klædt på til at møde mennesket, der er ramt på livet. 

blomster med en kirke i baggrunden