September 2008

Så er det blevet tid til den anden nyhedsmail fra Diakonforbund.dk. Vi satser på at udsende nyhedsmails i de måneder, hvor Diakonbladet ikke udkommer. Så information om kommende arrangementer og aktiviteter på skolerne kommer ud til medlemmerne.

I hver nyhedsmail vil der være en samling nyheder fra diakonforbundene og skolerne. Og desuden en reminder om de spændende kurser, der arrangeres for diakoner og andre interesserede.

God læselyst!
Hjemmesideredaktionen

Flere relevante nyheder kan læses på skolernes hjemmesider: www.diakoni.dk og www.diakonhojskolen.dk og desuden vores egen hjemmeside:

www.diakonforbund.dk

  • Instituttet for Diakoni og Sjælesorg er i færd med i samarbejde med Danmarks Forvaltningshøjskole at etablere en kompetencegivende efteruddannelse i diakoni og ledelse.
  • På det nyligt afholdte fælles bestyrelsesmøde for Diakonhøjskolens Diakonforbund og Diakonforbundet Filadelfia er det besluttet at lukke Polenspojektet.
  • Samme fællesmøde har besluttet at nedsætte et fællesudvalg til at arbejde med et nyt koncept for Diakonbladet.
  • Den Diakonale Samtale Dag, som er et samarbejde mellem en række diakoniorganisationer og uddannelsessteder, har med succes afholdt "Samtaledag" på Filadelfia. Der var ca. 40 deltagere til lektor Johs. Nissens foredrag om Diakoni og menneskesyn, samt sognehjælperægteparret Gustavussens foredrag om sognehjælperarbejdet i Albertslund og Herlev.
    Næste Diakonale Samtale Dag planlægges på Diakonissestiftelsen sep. 2009.

  • Referater fra Diakonhøjskolens Diakonforbunds bestyrelsesmøder kan fremover læses på nettet.
    Læs mere her.
  • Der er nedsat et udvalg bestående af Jens Maibom Pedersen, Preben Sondrup, Mogens Stig Nielsen og Lisbeth Andreassen, som skal arbejde med PR-medarbejder stillingen, som forbundet bevillegede økonomi til på årsmødet.
  • International linie på Diakonhøjskolen starter i denne weekend med 10 studerende som skal være her i 3 måneder.
    Læs mere om den internationale linie her.
  • Nordisk diakonimøde i 2010 bliver 12.-15. august 2010 på Diakonhøjskolen

Hvad er sjælesorg og hvordan kan vi bruge det i vores arbejde?
Målgruppen er diakoner og andre med interesse for psykologi, eksistentielle og religiøse temaer og som gerne vil have redskaber til at kunne samtale med mennesker om livets store spørgsmål. Undervisningen tager udgangspunkt i deltaernes konkrete møde med mennesker samt teoretiske refleksioner og diskussioner. Dagene vil være en blanding af foredrag og samtaleøvelser.

26. - 28. november 2008, Diakonhøjskolen

Program

 

 

Ønsker du at redigere din profil eller at slette din tilmelding til nyhedsbrevet, kan du klikke her.