|
|||||
|
 
| |
|
 Artikel af Paul Holm, maj 2009 Fra den 22. februar til den 18. april var min kone Sonja og jeg senior Yad va Lev volontører for "Ordet og Israel" i Jerusalem. Yad va Lev er hebraisk og betyder hånd og hjerte, og det er netop med hånd og hjerte dette arbejde bliver udført. Hjertet er et udtryk for kristen næstekærlighed, og det med hånden er naturligvis tegn på det praktiske arbejde. Når "Ordet og Israel" arrangerer dette for et antal unge volontører hvert år, og gennem de sidste 4 år har sendt 4 hold seniorer á 8 personer til Israel, så er det for at øve diakoni blandt fattige jøder, men også som en tak til det jødiske folk, for bibelen og for alt hvad vi har fået gennem den. Størstedelen af jøderne anerkender ikke Jesus som Messias, og især de ultraortodokse jøder er imod al form for mission i landet, derfor lægger "Ordet og Israel" stor vægt på, at vi ikke skal missionere, men hjælpe mennesker i nød. Når vi tog til Israel, så var det fordi vi kan tilslutte os ovenstående, og rent praktisk, så skulle vi arbejde 4 dage om ugen i 7 uger. En del af de øvrige dage og den sidste uge, blev brugt til undervisning om bl.a. Israel, bibelen, kristendom og jødedom, samt ture til de bibelske steder i Jerusalem, Cæsarea, Nazaret og omkring Galilæasøen, samt en ørkentur m.m. Arbejdet bestod hovedsagelig i to ting, arbejde i et suppekøkken og istandsættelse af lejligheder. Suppekøkkenet lavede ca. 1700 portioner mad pr. dag, heraf kom der ca. 200 pr. dag og spiste på stedet, en del mad blev afhentet til store familier, og resten blev bragt ud til udlevering andre steder til både børn og voksne. Der var kun et par mennesker ansat i suppekøkkenet, resten af arbejdet blev udført af frivillige, der kom fra mange forskellige lande, mange var af jødisk afstamning, andre som vi, var kristne. Mange af dem der kom og spiste i suppekøkkenet var emigranter fra andre lande bl.a. Rusland, men hørte til dem, der ikke havde klaret sig så godt. Damerne arbejdede 2/3 i suppekøkkenet, og 1/3 i lejligheder, og vi mænd var mest ude i lejligheder, og dette arbejde bestod først og fremmest i malerarbejde. Mange havde det både rodet og beskidt. Der var ofte vandskader i lofter i køkken og badeværelser, så der var meget skrabe og spartelarbejde før malingen kunne påbegyndes. Vi udførte også lidt håndværkerarbejde, en lille ekstra væg blev taget ned før malerarbejdet, der blev skiftet stikkontakter, sat knagerækker og lamper op. De mennesker vi hjalp, var utrolig taknemmelige, vi ordnede bl.a. lejligheder for nogle etiopiske jøder, og der var især en enlig dame, som var utrolig taknemmelig, så hun inviterede os alle ud til sig i lejligheden, før vi skulle hjem, og hun havde tilberedt et specielt etiopisk måltid til os, det var virkelig spændende, selv om de specielle etiopiske pandekager (af os kaldet karklud) ikke faldt i alles smag. En enkelt dag var vi ude at plukke appelsiner sammen med de unge volontører, det var langt ude på landet, hvor en organisation ved navn "Table to Table" (Bord til Bord) havde fået et større areal stillet til rådighed, som blev brugt til dyrkning af grønsager, klementiner og appelsiner. Alt arbejde blev udført af frivillige, og produkterne blev uddelt til fattige og til suppekøkkener. Organisationen indsamlede også overskydende mad fra fester og lignende, og delte det ud til fattige. Ud af Israels godt 7 millioner indbyggere, er der over 1,6 millioner der lever under fattigdomsgrænsen. Vi fik naturligvis også lejlighed til at deltage i forskellige gudstjenester. Vi var i den danske kirke et par gange, og vi besøgte to forskellige messianske menigheder, hvor der blev prædiket på hebraisk og oversat til engelsk eller omvendt. Vi oplevede også påsken i Jerusalem, hvilket er en helt specielt, især palmesøndag hvor kristne fra mange forskellige kirkesamfund fra hele verden, i tusindvis samles på Oliebjerget, og går ned gennem dalen forbi Getsemane Have og op til Den gamle By i Jerusalem, langs hele ruten var der mange bevæbnede politibetjente, på et tidspunkt kunne jeg se 13 i et stort vejkryds, så jeg må sige, at jøderne passer godt på de kristne. Den danske Kirke arrangerede flere ting i påskedagene, som flere af os deltog i. Det var en stor oplevelse, at møde det jødiske folk de forskellige steder. Vi mødte også en jøde ved navn Ted i suppekøkkenet, han inviterede os alle hjem til sig en eftermiddag, han boede på Vestbredden i en "Bosættelse" han selv havde været med til at påbegynde for 30 år siden. Her boede der jøder, som var kommet fra mange forskellige lande, og vi besøgte 3 andre familier, og så deres synagoge. Alt i alt må vi sige, at det indtil nu, har været vort livs største oplevelse, og så har vi fået lov til at hjælpe og glæde andre, og herigennem også været et vidnesbyrd for det jødiske folk.
  Et hæfte om Diakoniens faglighed! I hæftet "Diakoniens faglighed og kompetence - en model" fremsættes en række teser, som danner grundlag for et bud på diakoni som fag, og en model til beskrivelse af diakonal kompetence. Download hæftet ved at trykke på billedet til højre. © Conny Hjelm 2007 | |
|
|||||
|
 |